Botaniske olier er stærkt koncentrerede ekstrakter fra planter eller blomster, og de er derfor meget rige på både plantebestanddele og duft. Selvom de er dyrere end æteriske olier, vil du opdage, at man kommer langt med en lille smule.
Botaniske olier kaldes også absolut olier, og er en betegnelse for olier som er ekstraheret ved anvendelse af opløsningsmidler, såsom alkohol som er hexan fri.
Opløsningsmidlet opløser de aromatiske forbindelser fra plantematerialet. Herefter fordampes opløsningsmidlet, hvilket efterlader en koncentreret ekstrakt. Olien efterbehandles typisk efterfølgende for at fjerne eventuelt resterede opløsningsmiddel.
Botaniske olier opnås normalt fra blomster og andre delikate plantedele, som ikke er egnet til dampdestillation, som er metoden brugt til æteriske olier.
Botaniske olier er en gråzone, da der er stor forskel ved producenterne, i hvordan de produceres og hvordan efterbehandlingen varetages. Hvor imod er æteriske olier generelt renere og har en mere ren kemisk profil, da de ekstraheres uden opløsningsmidler.
En af de store udfordringer ved botaniske olier er at der kan være spormængder af opløsningsmidler tilbage, trods de er minimale og inden for sikre grænser.
Trods bekymringerne ved botaniske olier, så har jeg stadig valgt at føre dem. Da jeg ikke kan undvære dem i mit hellige energi arbejde. Da de indeholder stor healende kraft i både duft og virkning på kroppen.